Om Børnehuset Solstrålen

Solstrålen er en integreret institution med vuggestue- og børnehaveafdeling.

Børnehuset Solstrålen er beliggende i udkanten af Øster Tørslev, en aktiv landsby ca 15 km nord for Randers.

Vi ligger tæt på Center Åbakken, skole, idrætsbaner, men omgivet af marker og naturområde med bl.a. stier, skoleskov og boldbaner, som vi har god udnyttelse af.

Solstrålen har egen bus tilknyttet. Bussen kører 3 dage om ugen med vores Røddergruppe (førskolegruppen), de sidste 2 dage kører den på skift med de øvrige børn.

Børnehuset har en dejlig stor kuperet legeplads som flittigt bliver brugt til al slags leg og aktiviteter.