Inklusion - en fælles opgave

Vi ved, at det er i relationen med andre, at den enkeltes selvbillede skabes og det er i relationen med andre, at vi hele tiden udvikler os. Derfor skal alle børn have mulighed for, ud fra egne forudsætninger, at deltage i fællesskabet i institutionen, for at sikre de bedste muligheder for læring, udvikling og trivsel.

Arbejdet med inkluderende fællesskaber kan vi dog ikke løse alene i personalegruppen – vi har brug for jeres hjælp som forældre. I er de vigtigste medspillere, da jeres børn hele tiden benytter jer som rollemodeller. Derfor bliver jeres tilgang omkring rummelighed og værdsættelse af mangfoldighed afgørende for jeres børns opfattelse – og dermed deres fremtidige muligheder for at blive inkluderet og for selv at være inkluderende.

Dagtilbuddet har derfor formuleret nogle forventninger vi har til jer, ligesom vi har formuleret nogle forventninger I kan have til os - omkring inklusion. Disse forventninger er en udløber af Dagtilbud Nordøst`s forældremøder i efteråret 2013, hvor emnet blev debatteret – samt en efterfølgende bearbejdning i forældrebestyrelsen.

Inklusion – en fælles opgave

Baggrunden for at arbejde med inklusion er, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab.

Vi ved, at det er i relationen med andre, at den enkeltes selvbillede skabes og det er i relationen med andre, at vi hele tiden udvikler os. Derfor skal alle børn have mulighed for, ud fra egne forudsætninger, at deltage i fællesskabet i institutionen, for at sikre de bedste muligheder for læring, udvikling og trivsel.

Arbejdet med inkluderende fællesskaber kan vi dog ikke løse alene i personalegruppen – vi har brug for jeres hjælp som forældre. I er de vigtigste medspillere, da jeres børn hele tiden benytter jer som rollemodeller. Derfor bliver jeres tilgang omkring rummelighed og værdsættelse af mangfoldighed afgørende for jeres børns opfattelse – og dermed deres fremtidige muligheder for at blive inkluderet og for selv at være inkluderende.

Dagtilbuddet har derfor formuleret nogle forventninger vi har til jer, ligesom vi har formuleret nogle forventninger I kan have til os - omkring inklusion. Disse forventninger er en udløber af Dagtilbud Nordøst`s forældremøder i efteråret 2013, hvor emnet blev debatteret – samt en efterfølgende bearbejdning i forældrebestyrelsen.

Målsætning

  • Alle børn har ret til at deltage i lærende fællesskaber.
  • Mangfoldighed skal ses som en ressource i et rummeligt læringsmiljø.
  • Skabelsen af en høj grad af forældreinddragelse for at kunne lykkedes med inklusion.

Derfor kan I forvente af personalet

I forhold til et barn der evt. ekskluderes eller på anden måde har det svært socialt:

  • At vi har øje for børn, der marginaliseres eller på anden måde har det svært - og handler på det.
  • At vi involverer barnets forældre så vi sammen kan hjælpe barnet i bedre trivsel.
  • At vi guider og vejleder barnet, eks. ved reaktioner som vrede, hvor der vises alternative handlinger til at komme af med frustrationerne.
  • At vi i samarbejde med forældrene involverer eksterne personer ved behov: talepædagog, psykolog, fysioterapeut, sundhedsplejerske, familierådgiver.
  • At vi indgår i relationerne og legene med børnene, hvor vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer, samt sørger for at gøre disse ressourcer synlige for de andre børn – gør barnet værdifuldt.
  • At vi skaber succesoplevelser via barnets interesser/ressourcer.
  • At vi hele tiden arbejder med at udvikle læringsmiljøer, hvor alle børn kan deltage. Dette gør vi ved at arbejde i mindre gruppe, indrette det fysiske miljø i mindre rum, og være på forkant via den viden vi har om barnet. Eks. hvis vi ved at et barn har svært ved at overskue at være i ”kaos” i garderoben og reagere ved at skubbe/slå - så sørger vi for at barnet enten er først eller sidst i garderoben, hvor ”kaos” er mindre)
  • At vi understøtter evt. begyndende positive relationer, eks. ved gruppesammensætninger og ved at opfordre forældre til legeaftale.

I forhold til de andre børn på stuen:

  • At vi involverer forældrene til børn, der har svært ved at være rummelige eller som har svært ved at passe på sig selv i.f.h.t. andre børn, der overskrider deres grænser. Vi rådgiver og vejleder om hvordan I kan støtte jeres barn i at afvise eksempelvis det andet barns handlinger (”jeg vil ikke have at du slår mig”), men samtidig være inkluderende overfor selve barnet (”jeg vil gerne lege med dig, når du ikke slår”)
  • At vi er tæt på og hjælper barnet med at passe på sig selv ved at anerkende deres oplevelse/følelse og vejlede om efterfølgende handlemuligheder – også ved at fortælle barnet at det er vigtigt og i orden at hente voksenhjælp, når det ikke selv kan klare det.
  • At vi guider og vejleder børnene, eks omkring det positive i mangfoldighed og trækker børnenes ressourcer frem i stedet for manglerne, eks i form af feriekasser, den gode stol o.a.
  • At vi bevidst har det inkluderende element ind over al vores planlægning og pædagogiske arbejde – herunder planlægning af emner eks. venskaber.

Derfor forventer vi af Jer forældre

  • At I går i dialog med personalet, hvis I oplever mistrivsel hos jeres eget eller andres børn ud fra et princip om åbenhed og ærlighed.
  • At I har tillid til personalets kompetencer og er lydhøre overfor vejledning.
  • At I er åbne om og anerkender jeres eget barns rolle i fællesskabet.
  • At I generelt har ”ja hatten på” og er gode rollemodeller, ved at tale pænt om og til de andre børn og forældrene.
  • At I ligesom personalet fremhæver børns ressourcer, fortæller de positive historier
  • At I bakker op om og tager initiativ til legeaftaler hjemme. Afprøver nye legerelationer, et miljøskift kan vise nye sider af et barn.
  • At I ved en konflikt, snakker med Jeres barn om mulige grunde til de andre børns handlinger, og barnets egen rolle. Der er flere oplevede virkeligheder, så nuancer oplevelsen. Spørg ind, vær nysgerrig og undrende – ikke dømmende, men velvilligt fortolkende. Hjælp barnet med at finde løsninger.
  • At I bakker jeres barn op i at det er ok at søge voksenhjælp når der er konflikter der ikke kan klares på egen hånd.

Sammen kan vi meget!

Så hjælp os med at skabe et godt læringsmiljø for ALLE børn i Dagtilbud Nordøst.