Pædagogiske læreplaner

I Dagtilbud Nordøst arbejder vi kontinuerligt med pædagogiske læreplanstemaer over hele året.

Herunder kan du læse mere om, hvad vi lægger vægt på i forbindelse med de pædagogiske læreplaner.

Status på det overordnede arbejde med læreplaner

Arbejdet med pædagogiske læreplaner er altid en proces, som foregår løbende. Det vigtigste i den pædagogiske praksis er altid det levende liv i børnegruppen og fællesskabet mellem børn og deres voksne. Vi sikrer det gode børneliv med konstant øje for trivsel, læring og udvikling både for det enkelte barn og i fællesskabet børn og voksne imellem. Vi bruger de pædagogiske læreplaner både som et internt arbejdsredskab og samtidig vores ansigt udadtil omverdenen.

Siden juni 2014 er tre af dagtilbuddets afdelinger deltagere i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. Her har det pædagogisk faglige arbejde med udgangspunkt i læreplanstemaerne om end været endnu mere struktureret og systematiseret end resten af dagtilbuddets afdelinger på nuværende tidspunkt.

Vi har fået en gennemarbejdet rammer, der kan sikre og bruges til at systematisere, udvikle og dokumentere, hvordan vi arbejder fagligt og refleksivt. Arbejdet i dagtilbuddet de forløbende to år har klart givet et mere nuanceret og skarpt billede af dagtilbuddets pædagogiske profil og dennes styrker og udviklingspotentiale.

Vi har gennem årsplanen tilstræbt, at alle børnene stifter bekendtskab med alle seks kompetencer i en eller anden udstrækning. Årsplanen har været fælles for alle dagtilbuddets afdelinger. Det har samtidig været målet at kunne koble aftalemålet indgået med Randers Byråd, sprogvurderingen og Børnemiljøvurdering med pædagogiske læreplaner, så der kontinuerligt skabes rød tråd mellem lovgivning, centralt stillede opgaver og egne visioner og intentioner. Overordnet har vi en fælles ramme og retning. Relation og råderum er defineret, så afdelingerne har kunnet bære deres eget særpræg ind i læreplansarbejdet i aktiviteter og metode.

Arbejdet med SMITTE-modeller er præsenteret som systematisk og pædagogisk redskab til planlægning, udførelse, evaluering og dokumentering af faglig indsats og læringsrum for børnene i dagtilbuddet. Det er forskelligt hvor meget afdelingerne kendte til arbejdet med SMITTE-modellen, men det er for 2014 og frem aftalt som fælles tilgang og metode for dagtilbuddets afdelinger.

Dagtilbuddets værdier

Dagtilbuddets værdigrundlag er grundlæggende for alt arbejde, relation og fællesskab i vores dagtilbud – alt fra børn, forældre, medarbejdere/kollegaer imellem til tværfaglige samarbejdspartere, forvaltning og til politisk niveau.

Forpligtende fællesskaber

Det betyder for os:

  • At alle, uanset hvilke forudsætninger, baggrund og kompetencer de har, kan forvente at vi møder dem med åbenhed og respekt som individ og med betydning i fællesskabet.
  • At børn mærker at blive mødt med en tilpas rummelighed i dagtilbuddet, der gør at de får et godt børneliv i vuggestuen og børnehaven.
  • At der er plads til mangfoldighed, og at dette bruges som en ressource - for at give lige muligheder skal vores tilgange i relationerne være forskellige.
  • At samarbejdet mellem forældre og medarbejdere er gensidigt forpligtende, hvor forældreinddragelse og dialog er essentielt for det gode børneliv – både for deres eget barn og gruppen af børnene i fællesskabet.

Anerkendelse

Det betyder for os:

  • At vi er ressource- og relationsorienterede. Vi har til enhver tid øje for og tager udgangspunkt i barnets kompetencer og skaber et understøttende læringsmiljø, der skaber gode muligheder for barnets alsidige udvikling.
  • At vi møder hinanden, barnet og familien med nærvær og anerkendelse.
  • At vi er anerkendende i tale og handling. Vi er kulturbærer for tonen og omgangsformen i dagtilbuddet, dvs. vi taler anerkendende til hinanden, og vi italesætter frem for irettesætter og hjælper barnet ved at møde det med forståelse og omsorg, men samtidig med en tydelighed i relationen mellem barnet og den voksne.
  • Barnet bevarer sin værdighed med fokus på italesættelse af barnets eller gruppens handlinger. Det at barnet altid bevarer sin værdighed er vigtigt, også når det har været på afveje. Det er vigtigt at fokusere på handlingen og ikke mennesket bag handlingen. Forholdet mellem barnet og den voksne er altid ligeværdigt, men aldrig jævnbyrdigt.

Ordentlighed

Det betyder for os:

  • At ordentlighed som begreb og i handling er fundamentet for fællesskab, relationer og inklusion.
  • At alle der kommer i dagtilbuddet mødes med en god tone, og at vi taler ordentligt til hinanden og altid har tillid til, at vi vil hinanden det bedste.
  • At vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
  • At vi i fællesskabet er kulturbærer for respektfuld og ordentlig tilgang og omgang med vores medmennesker og det omkring os.

Glæde

Det betyder for os:

  • At børnene mødes med nærvær, glade, engagerede og smittende voksne, når de kommer i dagtilbuddet.
  • At børnene møder empatiske voksne, og at de i relationen oplever, at de bliver og føler sig forstået, og at vi formår at regulere os i forhold til børnene.
  • At glæden ligger i kulturen, lærings og børnemiljøet. De voksne er medskabende og reflekterende på hvad de bringer ind i eller med til det gode børneliv.
  • At vi altid tilstræber glæde ved at lære og give viden og at få oplevelsen af at "kunne".
  • At børnene oplever glæde ved at være en del af et inkluderende fællesskab.
Pædagogiske principper i relation til de pædagogiske læreplaner

I dagtilbud Nordøst vil vi fremme høj kvalitet i omsorgen for og interaktionen med det enkelte barn og fællesskabet som helhed.

Vi arbejder derfor ud fra følgende pædagogiske principper:

  • Udgangspunktet er altid fællesskabet og relationerne ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
  • ICDP-metoden og de otte samspilstemaer omsættes i handling som pejlemærker i vores samspil og fællesskab med børnene og hinanden. Børns læring styrkes gennem samspil med og relationer til gode rollemodeller.
  • Vi møder barnet med en positiv forventning om, at "barnet kan godt" ("du kan noget – du er noget værd"), og dermed skaber en hverdag, hvor troværdighed, tillid og tryghed er nøgleord.
  • En overordnet daglig struktur med systematisk, reflekteret og velplanlagt pædagogisk praksis med høj faglighed og læringsmuligheder for børnene.
  • En hverdag præget af engagement, involvering og meningsfuldhed. Aktiv deltagelse i børnefællesskabet og i læringsaktiviteterne ved at stille nysgerrige, undersøgende og opfølgende spørgsmål.
  • Vi fokuserer på barnets ressourcer og skaber differencerede læringsmuligheder, så barnet bliver udfordret og understøtter dets evner og læringsmuligheder, så barnet inkluderes i læringsfællesskabet og i forhold til barnets nærmeste udviklingszone.
  • Vi arbejder med inddeling af børnene i mindre grupper og med stor fokus på brug og udnyttelse af dagtilbuddets fysiske rammer indendørs og udendørs.
  • Målrettet og systematisk præsentation og guidning om formål og målet med en bestemt aktivitet, f.eks. visuel guidning i mellemrummet fra en aktivitet til en anden.
  • Aktivt arbejde med børnemiljøet, fysisk, psykisk og æstetisk, for at skabe inspirerende og stimulerende lærings- og legemiljøer i børnegruppen og på tværs af alder og dagtilbuddets afdelinger.
  • Aktive deltagende pædagogisk personale, der får følgeskab og er tætte på børnefællesskaberne.
  • Aktiv og forpligtende forældredeltagelse i barnets dagtilbudsliv.
Dagtilbuddets læringsforståelse

Vores læringsforståelse tager udgangspunkt i:

  • at børn lærer på alle tidspunkter i alle situationer.
  • at børn har forskellige måder at lære på.
  • at en sammenhængende indsats på alle fagområder styrker læring og udvikling.
  • at læringsmiljøet indrettes, så det understøtter etablering af børns legefællesskaber.
  • at et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børns trivsel, læring og udvikling.

Læring og udvikling sker i gode relationer og gennem forskellige processer på alle tidspunkter og i alle situationer. Vi fordrer et dynamisk læringsmiljø, som opstår i samspil mellem det enkelte barn, børnegruppen, det pædagogiske personale og det pædagogiske indhold. I forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud er det den didaktiske firkant.

Gennem leg og læring ønsker vi at skabe et miljø, der forbereder børn på, hvordan livet kan tackles med alle dets valg, muligheder og usikkerheder.

Gode læringsmiljøer kræver engagerede pædagogiske medarbejdere. For at skabe kvalitet, læring og udvikling er det essentielt at skabe en stærk faglig kultur, hvor vi kontinuerligt reflekterer over vores praksis i dannelsen af gode læringsrum.

Et godt læringsmiljø er et miljø, hvor børn lærer både af egne erfaringer, inspiration, guidning og understøttelse i fællesskabet børnene imellem. Vi skal skabe læringsmuligheder, hvor vi udfordrer børnenes nysgerrighed, fantasi og udviklingsparathed, i differencerede læringsmiljøer og med mulighed for, at barnet lærer mest muligt. Vores udgangspunkt er, at børn "kan" – børn kan alting – på børnemåde – på det udviklingsstadie (trin), de nu engang er på. Centralt er det, at den voksne er anerkendende i læringsrummet og samtidig den, der sætter inspirerende rammer, udfordrer og støtter barnet i læreprocessen.

Vi er bevidste om at skabe og understøtte situationer, der giver mulighed for fordybelse og læring. Vi snakker sammen og stiller undrende og uddybende spørgsmål, der fremmer, at barnet får sin personlighed med ind i processen. Vi tror på, at barnet lærer gennem undersøgelse, øvelse og refleksion. De lærer at sætte ord og historie på processen, et projekt, legen eller det vi står i. Vi skaber rum til læring ved, at barn og voksne sammen er i en skabende læreproces.

Legen er en stor læreproces, hvor børnene netop undersøger, eksperimentere, føler, ser på og efterligner. Fysisk aktivitet styrker børnenes trivsel, læring og udvikling. Bevægelse og fysisk aktivitet forbedrer børnenes logiske tænkning, opmærksomhed, selvopfattelse og er et aktivt redskab til udvikling af mentale, følelsesmæssige og sociale processer. Vi griber det, børnene er optagede af, deres nysgerrighed og undren og giver varierende fysiske aktiviteter, som giver børnene passende udfordringer.

Læring er en proces, hvor barnet er aktiv medskaber sin egen læring, alene eller sammen med andre, i et spontant eller planlagt forløb. Relationen mellem barn og medarbejder er dialogbaseret, med øje og handling for meningsgivende læringsrum og miljøer for barnet og giver plads til forpligtende deltagelse og indflydelse, så barnet også kan forfølge egne interesser og projekter.

Læringsmiljøet tager afsæt i den konkrete kontekst for institutionen. Det vil sige, at der foretages en faglig vurdering af, hvordan læringsmålene kan kobles med, hvad børnene i denne institution på denne årstid m.m. lige præcis har brug for.

Når vi taler om læring i dagtilbuddet, handler det ikke alene om at gøre børn skoleparate, men også om at dagtilbud kan medvirke til, at vores børn bliver livsparate og robuste.

Børnemiljøet

Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud i Danmark lave en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal finde sted i den enkelte afdeling/enhed. Dagtilbudsloven fastslår, at børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøvurderingen skal tage udgangspunkt i børnenes fysiske rammer og det psykiske og æstetiske miljø. Det er et krav, at børnenes eget perspektiv inddrages.

Afdelingerne har forskellige metoder for arbejdet med børnemiljøvurderingen, dog med det fælles islæt, at børnemiljøet skal medtænkes i SMITTE-modellerne. Der ses en differenceret og usystematisk brug af børnemiljøvurderingen i afdelingernes nuværende arbejde.

Arbejdet med børnemiljøet skal være en af de bærende søjler og kobles direkte på dagtilbuddets fælles fokus og læringsmiljøer.

Overordnede mål:

  • Forbedre børnenes læringsmiljøer
  • Styrkelse af børnenes sociale kompetencer og relationer
  • Udvikle børnenes empati og evne til at give omsorg
  • Udvikle børnenes samarbejdsevner
  • Sikre at alle børn har mindst en god ven

Delmål:

  • Afdække børnenes oplevelse af og mening om det fysiske, psykiske og æstetiske miljø – lave handleplan
  • Lave sociogrammer – afdække og udvikle relationerne mellem børnene
  • At børnene øver sig i samarbejde gennem leg
  • At børnene øver sig i empati og omsorg gennem leg

Dette er kun et udpluk af sammenhæng, mål, overvejelser og metode. Der nedsættes en dialogisk og refleksiv gruppe på tværs af dagtilbuddets afdelinger, der får til opgave at skabe et fælles fundament og systematik og planlægge børnemiljøvurderingen, som efterfølgende faciliteres på afdelingernes pædagogisk faglige møder, herefter igen udmøntet i SMITTE-modeller og udført i relation og handling med børnene.

Børn med særlige behov

I dagtilbud Nordøst har vi udarbejdet en fælles faglig standard for arbejdet med børn med særlige behov.

Tilgangen til børnene:

  • Er altid anerkendende og ressourceorienteret med udgangspunkt i ICDP'ens otte samspilstemaer.
  • Der arbejdes inkluderende i indretningen af det fysiske rum og i tilrettelæggelse af de voksenstyrede aktiviteter. I de børnestyrede aktiviteter (leg) ses det som en mulighed, at det pædagogiske personale indgår og arbejder reflekteret med lige mulighed for deltagelse af alle.
  • Der arbejdes med at eliminere såvel børnenes som de voksnes marginaliseringsprocesser via sociogrammer, relationsmatrix, eksperimenter og handleplaner.

Kommunikations og refleksionskultur:

  • Prioritering af refleksionsrum hvor der arbejdes med kvalitet i kerneopgaven via sparring og feedback.
  • Vi reflekterer over praksis gennem et tillidsfuldt samarbejde, hvor det er muligt at stille anerkendende og nysgerrige spørgsmål til egen og andres måder at handle i praksis.
  • Vi skelner mellem tid om børn og tid med børn. Tid med børn har første prioritet, men tid om børn skal også være til stede for at skabe kvalitet i løsningen af opgaven. Det planlægges derfor stramt omkring afholdelsen af møder/refleksionsrum, og disse er altid med på dagsordenen for at sikre en systematisk og tidsprioriteret fokus.

Systematik og struktur

Arbejdet i forhold til de udlagte midler er struktureret forskelligt i afdelingerne. Alle skal dog arbejde efter disse fastlagte principper:

  1. Barnet med særlige behov skal ikke selv opleve, at der bliver arbejdet specifikt med det, ligesom de andre børn heller ikke skal have den oplevelse.
  2. Alle har ansvar for og skal kunne løse opgaven omkring arbejdet med børn med særlige behov.
  3. Vi har ikke eksperter, men medarbejdere med særlig viden om børn med særlige behov, som der kan sparres eller videndeles med.
  4. Definitionsmagten på opgaven i forhold til arbejdet med børn med særlige behov skabes i fællesskab i personalegruppen.

Proceduren omkring et barn med særlige behov er:

  • Når der opstår en bekymring deles den altid med forældrene, og disse inddrages.
  • Der udarbejdes en handleplan, hvis det skønnes nødvendigt. I handleplaner står specifikt beskrevet, hvad der skal arbejdes med i institutionen og i hjemmet.
  • Der tilknyttes en primærpædagog, som er ansvarlig for den tætte forældrekontakt, og for at alle arbejder ud fra handleplanerne.
  • Barnet kan bringes op på tværfagligt gruppemøde i samråd med forældre og pædagogisk leder, og forældrene inviteres til at deltage. Der skal udarbejdes en handleplan efter et sådan møde, hvis bekymringen fortsat er til stede.
  • På sigt skal videosupervision (ICDP) være et arbejdsredskab, som skal vise, om den voksnes relations- og interaktionskompetencer er i spil, især i forhold til børn med særlige behov.

Forældresamarbejdet

Forældrene er eksperterne på deres børn og samarbejdet forgår i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Arbejdet med inklusion og børn med særlige behov opfattes som en fælles opgave.

Læs mere om inklusion og vores forventninger til forældrene her.

Dokumentation og evaluering

Dokumentation og evaluering kan gives til flere interessenter. Ofte er det nærliggende at dokumentere til forældrene, idet de derved får et indblik i barnets dag i dagtilbuddet. Vi søger at dokumentere og evaluere mere systematisk og på nye måder. Evalueringen har til sigte at anskueliggøre, hvad er godt, hvor er der plads til forbedringer, om læringsmålene er nået, og hvilke tegn på læring ser vi. Vi kan hele tiden kvalificere og justere, så lærende fællesskaber bliver endnu bedre både fagligt, systematisk og relationelt.

Gennem hele processen dokumenteres der via foto, videooptagelser, børnenes tegninger og fortællinger, der slutteligt samles i en bog til hver stue eller i barnets bog.

Evaluering tilbage til børnene er givet i forbindelse med børnemiljøvurderingen. Her er åbenlys mulighed for vidensdeling og afprøvning af gode erfaringer til gavn for hele dagtilbuddet. Samtidig deltager Børnehuset Solstrålen, Børnehuset Rismøllen og Børnehuset Bækkestien i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud og har dermed muligheder for at gå forrest med fordybelse i evaluerings- og refleksionsværktøjer i forbindelse med systematiske planlagte læringsmiljøer for børnene i mindre læringsfællesskaber. Det er i høj grad et øget fokus på egen praksis, hjemmeblindhed, vaner og medarbejdernes kompetencer i samspil med børnenes kompetencer, fællesskaber og bedst mulige læringsmiljøer.

Arbejdet med SMITTE-modeller skal stadig implementeres i afdelingerne, så de kontinuerligt fremstår som en del af den pædagogiske metode, dokumentation og evaluering. Vi skal stadig være nysgerrige på, hvordan vi evaluerer og sikrer, at alle oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab. Vi skal være nysgerrige på os selv og hinanden og sikre en refleksionskultur, hvor vi tør give gensidig spejling af hinanden praksis som et naturligt redskab på at berige og kvalificere.