PLR 9 Børnehuset Himmeldalen

PLR9 Afrapportering af pædagogiske læreplaner 2014 – Dagtilbud Nordøst

1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner

Arbejdet med pædagogiske læreplaner er altid en proces som pågår løbende. Det vigtigste i den pædagogiske praksis er altid det levende liv i børnegruppen og fællesskabet mellem børn og deres voksne. At vi sikrer det gode børneliv med konstant øje for trivsel, læring og udvikling både for det enkelte barn og i fællesskabet børn og voksne imellem. Vi bruger de pædagogiske læreplaner både som et internt arbejdsredskab og samtidig vores ansigt udadtil omverdenen.

Afrapporteringsperioden har været præget af endnu en omstrukturering af dagtilbuddene, således at dagtilbud Nordøst i dag er det gamle dagtilbud Nordøst, med afdelingerne Havndal Børnehave, Børnehuset Solstrålen, samt Børnehuset Unoden og Korshøj Børnehave, og den gamle dagtilbud Dronningborg med afdelingerne Børnehusene Himmeldalen, Rismøllen, Midgaard, Bækkestien og Skovly Børnehave. Børnehuset Unoden og Korshøj børnehave er i dag en sammenlagt institution; Børnehuset Harridslev. Afrapporteringsperioden skal derfor forstås både som et blik ind i den tidligere struktur med to dagtilbud, og samtidig et fælles fundament for den pædagogiske faglige indsats og kultur med høj kvalitet i kerneopgaven: børnenes trivsel, sundhed, læring og udvikling i dagtilbud Nordøst i dag og fremadrettet.

Siden juni 2014 er tre af dagtilbuddets afdelinger deltagere i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. Her har det pædagogisk faglige arbejdet med udgangspunkt i læreplanstemaerne om end været endnu mere struktureret og systematiseret end det på nuværende tidspunkt er gældende for resten af dagtilbuddets afdelinger. Dele af afrapporteringen og særligt det fremadrettet pædagogisk faglige arbejde følger grundtanken og flere af elementerne i Fremtidens Dagtilbud.

Vi har i PLR9 fået en gennemarbejdet ramme der kan sikre og bruges til at systematisere, udvikle og dokumentere, hvordan vi arbejder fagligt og refleksivt. Arbejdet i dagtilbuddet de forløbende to år har klart givet et mere nuanceret og skarpt billede af dagtilbuddets pædagogiske profil, dens styrker og udviklingspotentiale. En gennemgang af 9 punkts modellen vil i det efterfølgende give et indblik og klarhed over, hvad vi har arbejdet med og hvor vores indsatsområder har været. Afrapporteringen tager afsæt i dagtilbuddet for det der er vores fælles fundament, hvorefter afdelingernes særpræg i temaerne dokumenteres i form af SMITTE modeller, som pædagogisk arbejdsredskab.

Vi har gennem årsplanen tilstræbt, at alle børnene stifter bekendtskab med alle seks kompetencer i en eller anden udstrækning. Årsplanen har været fælles for alle dagtilbuddets afdelinger. Det har samtidig været målet at kunne koble Aftalemålet indgået med Randers Byråd, sprogvurderingen og Børne Miljø Vurdering med pædagogiske læreplaner, så der kontinuerligt skabes rød tråd mellem lovgivning, centralt stillede opgaver og egne visioner og intentioner. Overordnet har vi en fælles ramme og retning. Relation og råderum er defineret så afdelingerne har kunnet bære deres eget særpræg ind i læreplans arbejdet i aktiviteter og metode. Afrapporteringen vil derfor være dagtilbuddets fælles for punkterne 1 – 5, samt punkt 8 og 9. Punkterne 6 og 7 er konkrete og tager i afsæt i de enkelte afdelingers kontekst og pædagogisk faglige praksis i aktiviteter og metode.

Arbejdet med SMITTE modeller er præsenteret som systematisk og pædagogisk redskab til planlægning, udførelse, evaluering og dokumentering af faglig indsats og læringsrum for børnene i dagtilbuddet. Det er forskelligt hvor meget afdelingerne kendte til arbejdet med SMITTE modellen, men det er for 2014 og frem aftalt som fælles tilgang og metode for dagtilbuddets otte afdelinger.

2. Dagtilbuddets værdier

Dagtilbuddets værdigrundlag er grundlæggende for alt arbejde, relation og fællesskab i vores dagtilbud – alt fra børn, forældre, medarbejdere/kollegaer imellem til tværfaglige samarbejdspartere, forvaltning og til politisk niveau.

Forpligtende fællesskaber

Det betyder for os:

  • At alle, uanset hvilke forudsætninger, baggrund og kompetencer de har, kan forvente at vi møder dem med åbenhed og respekt som individ og med betydning i fællesskabet.
  • At børn mærker at blive mødt med en tilpas rummelighed i dagtilbuddet, der gør at de får et godt børneliv i vuggestuen og børnehaven.
  • At der er plads til mangfoldighed og at dette bruges som en ressource, hvor/for at give lige muligheder, skal vores tilgange i relationerne være forskellige.
  • At samarbejdet mellem forældre og medarbejdere er gensidigt forpligtende, hvor forældreinddragelse og dialog er essentielt for det gode børneliv – både for deres eget barn og gruppen af børnene i fællesskabet.

Anerkendelse

Det betyder for os:

  • At vi er ressource og relations orienteret. Vi har til enhver tid øje for og tager udgangspunkt i barnets kompetencer og skaber et understøttende læringsmiljø der skaber gode muligheder for barnets alsidige udvikling.
  • At vi møder hinanden, barnet og familien med nærvær og anerkendelse.
  • At vi er anerkendende i tale og handling. Vi er kulturbærer for tonen og omgangsformen i dagtilbuddet, dvs. vi taler anerkendende til hinanden, vi i tale sætter frem for i rette sætter, og hjælper barnet ved at møde det med forståelse og omsorg, men samtidig med en tydelighed i relationen mellem barnet og den voksne.
  • At barnet bevarer sin værdighed, med fokus på italesættelse af barnets eller gruppens handlinger. Det at barnet altid bevarer sin værdighed er vigtigt, også når det har været på afveje. Det er vigtigt at fokusere på handlingen og ikke mennesket bag handlingen. Forholdet mellem barnet og den voksne er altid ligeværdigt, men aldrig jævnbyrdigt.

Ordentlighed

Det betyder for os:

  • At ordentlighed som begreb og i handling er fundamentet for fællesskab, relationer og inklusion
  • At alle der kommer i dagtilbuddet mødes med en god tone, at vi taler ordentligt til hinanden og altid har tillid til at vi vil hinanden det bedste.
  • At vi taler med hinanden og ikke om hinanden
  • At vi i fællesskabet er kulturbærer for respektfuld og ordentlig tilgang og omgang med vores medmennesker og det omkring os.

Glæde

Det betyder for os:

  • At børnene mødes med nærvær, glade, engagerede og smittende voksne, når de kommer i dagtilbuddet.
  • At børnene møder empatiske voksne og de i relationen oplever de bliver og føler sig forstået og at vi formår at regulere os i forhold til børnene.
  • At glæden ligger i kulturen, lærings og børnemiljøet. De voksne er medskabende og reflekterende på hvad de bringer ind i eller med til det gode børneliv.
  • At vi altid tilstræber glæde ved at lære og give viden, og at få oplevelsen af at "kunne".
  • At glæde ved at være en del af et inkluderende fællesskab.

3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner

I dagtilbud Nordøst vil vi fremme høj kvalitet i omsorgen for og interaktionen med det enkelte barn og fællesskabet som helhed.

Vi arbejder derfor ud fra følgende pædagogiske principper:

  • Udgangspunktet er altid fællesskabet og relationerne ud fra en anerkendende og ressource orienteret tilgang.
  • ICDP metoden og de 8 samspilstemaer omsættes i handling som pejlemærker i vores samspil og fællesskab med børnene og hinanden. Børns læring styrkes gennem samspil med og relationer til gode rollemodeller
  • Vi møder barnet med en positiv forventning om " at barnet kan godt" – "du kan noget – du er noget værd" og dermed skaber en hverdag hvor troværdighed, tillid og tryghed er nøgleord. Social understøttelse
  • En overordnet daglig struktur med systematisk, reflekteret og velplanlagt pædagogisk praksis med høj faglighed og læringsmuligheder for børnene.
  • En hverdag præget af engagement, involvering og meningsfuldhed. Aktiv deltagelse i børnefællesskabet og i læringsaktiviteterne ved at stille nysgerrige, undersøgende og opfølgende spørgsmål.
  • Vi fokuserer på barnets ressourcer og skaber differencerede læringsmuligheder, så barnet bliver udfordret og understøtter dets evner og læringsmuligheder, så barnet/børnene inkluderes i læringsfællesskabet og i forhold til barnets nærmeste udviklings zone
  • Vi arbejder med inddeling af børnene i mindre grupper og med stor fokus på brug og udnyttelse af dagtilbuddets fysiske rammer indendørs og udendørs.
  • Målrettet og systematisk præsentation og guidning på formål og målet med en bestemt aktivitet. ex. visuel guidning i mellemrummet fra en aktivitet til en anden.
  • Aktivt arbejde med børnemiljøet, fysisk, psykisk og æstetisk, for at skabe inspirerende og stimulerende lærings og legemiljøer i børnegruppen og på tværs af alder og dagtilbuddets afdelinger.
  • Aktive deltagende pædagogisk personale, der får følgeskab og er tætte på børnefællesskaberne.
  • Aktiv og forpligtende forældredeltagelse i barnets dagtilbudsliv

4. Dagtilbuddets læringsforståelse

Gode læringsmiljøer kræver engagerede pædagogisk medarbejdere. For at skabe kvalitet, læring og udvikling er det essentielt at skabe en stærk faglig kultur, hvor vi kontinuerligt reflektere på egen og hinandens praksis i dannelsen af gode læringsrum.

Vores læringsforståelse tager udgangspunkt i:

  • At børn lærer på alle tidspunkter i alle situationer.
  • At børn har forskellige måder at lære på.
  • At en sammenhængende indsats på alle fagområder styrker læring og udvikling.
  • At læringsmiljøet indrettes, så det understøtter etablering af børns legefællesskaber
  • At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børns trivsel, læring og udvikling.

Læring og udvikling sker i gode relationer, gennem en mangfoldighed af processer, på alle tidspunkter og i alle situationer. Vi fordrer et dynamisk læringsmiljø, som opstår i samspil mellem det enkelte barn, børnegruppen, det pædagogiske personale og det pædagogiske indhold. I forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud er det den didaktiske firkant.

Gennem leg og læring ønsker vi at skabe et miljø, der forbereder børn på, hvordan livet kan tackles med alle dets valg, muligheder og usikkerhedsmomenter.

Et godt læringsmiljø er et miljø, hvor børn lærer både af egne erfaringer, inspiration, guidning og understøttelse i fællesskabet børnene imellem, og nærværende og engagerede pædagogiske medarbejdere. Vi skal skabe læringsmuligheder, hvor vi udfordrer børnenes nysgerrighed, fantasi og udviklingsparathed, i differencerede læringsmiljøer, og med mulighed for at barnet lærer mest muligt. Vores udgangspunkt er, at børn "kan" – børn kan alting – på børnemåde – på det udviklings lærestadie(trin) de nu engang er på. Centralt er det, at den voksne er anerkendende i læringsrummet og samtidig den der sætter inspirerende rammer, udfordre og støtter barnet i læreprocessen. Vi er bevidste om at skabe og understøtte situationer, der giver mulighed for fordybelse og læring. Læring som meningsfuld fordybelse. Vi snakker sammen, stiller undrende og uddybende spørgsmål, der fremmer at barnet får sin personlighed med ind i processen. Læring som social interaktion. Vi tror på, at barnet lærer gennem undersøgelse, øvelse og refleksion. De lærer at sætte ord og historie på processen, et projekt, legen eller det vi står i. Læring som nyskabende og kreativ virksomhed.

Vi skaber rum til læring ved, at barn og voksne sammen er i en skabende læreproces. Fysisk aktivitet styrker børnenes trivsel, læring og udvikling. Bevægelse og fysisk aktivitet forbedrer børnenes logiske tænkning, opmærksomhed, selvopfattelse og er et aktivt redskab til udvikling af mentale, følelsesmæssige og sociale processer. Vi griber det børnene er optaget af, deres nysgerrighed og undren og giver varierende fysiske aktiviteter, som giver børnene passende udfordringer. Læring gennem bevægelse. Legen er en stor læreproces, hvor børnene netop undersøger, eksperimentere, føler, ser på og efterligner.

Læring er en proces, hvor barnet er aktiv medskaber sin egen læring, alene eller sammen med andre, i et spontant eller planlagt forløb. Relationen mellem barn og medarbejder er dialogbaseret, med øje og handling for meningsgivende læringsrum og miljøer for barnet og giver plads til forpligtende deltagelse og indflydelse, så barnet også kan forfølge egne interesser og projekter.

Læringsmiljøet tager afsæt i den konkrete kontekst for institutionen. Det vil sige, at der foretages en faglig vurdering af, hvordan læringsmålene kan kobles med, hvad disse børn, i denne institution, på denne årstid m.m. lige præcis brug for.

Når vi taler om læring i dagtilbuddet, handler det ikke alene om at gøre børn skoleparate, men også om at dagtilbud kan medvirke til, at vores børn bliver livsparate og robuste.

5. Børnemiljøet

Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud i Danmark lave en skriftlig BørneMiljøVurdering, som skal finde sted i den enkelte afdeling/enhed. Dagtilbudsloven fastslår, at børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. BMVén skal tage udgangspunkt i børnenes fysiske rammer og det psykiske og æstetiske miljø. Det er et krav, at børnenes eget perspektiv inddrages.

Afdelingerne har forskellig metode for arbejdet med børnemiljøvurdering, dog med det fælles islæt, at Børnemiljø skal medtænkes i SMITTE modellerne. Der ses en differenceret og usystematisk brug af børnemiljø vurdering i afdelingernes nuværende arbejde. I 2015 er det vores mål at arbejde mere målrettet og systematisk med Børnemiljø og dagtilbudstermometeret.

Arbejdet med børnemiljøet skal være et af de bærende søjler og kobles direkte på dagtilbuddet fælles fokus og læringsmiljøer.

Overordnede mål:

  • Forbedre børnenes læringsmiljøer
  • Styrkelse af børnenes sociale kompetencer og relationer
  • Udvikle børnenes empati og evne til at give omsorg
  • Udvikle børnenes samarbejdsevner
  • Sikre at alle børn har mindst en god ven PLR9 Afrapportering af pædagogiske læreplaner 2014 – Dagtilbud Nordøst
  • Børnehuset Himmeldalen

Delmål:

  • Afdække børnenes oplevelse af og mening om det fysiske, psykiske og æstetiske miljø – lave handleplan
  • Lave sociogrammer – afdække og udvikle relationerne mellem børnene
  • At børnene øver sig i samarbejde gennem leg
  • At børnene øver sig i empati og omsorg gennem leg

Dette er kun et udpluk af sammenhæng, mål, overvejelser og metode. Der nedsættes en dialogisk og refleksiv gruppe på tværs af dagtilbuddets afdelinger, der får til opgave at skabe fælles fundament, systematik og planlægning af børnemiljøvurdering, som efterfølgende faciliteres på afdelingernes pædagogisk faglige møder, herefter igen udmøntet i SMITTE modeller og udført i relation og handling med børnene.

6. og 7. De pædagogiske læringsmål, samt pædagogiske metoder og aktiviteter

De to læreplanstemaer vi specifikt har arbejdet med i 2014 er Natur og naturfænomener. Sproglig udvikling. Begge læreplanstemaer i projekt form.

Natur/naturfænomener

Sammenhæng

På solstrålen har børnene stor interesse for edderkopper på legepladsen og når de er på tur, derfor vi stuen sammen med børnene være nysgerrige på edderkoppens liv.

Deltager: Anja, Nadja og Louise deltager. Vi har et fælles ansvar for børnegruppen og de pædagogiske aktiviteter.

Læringsmål

At børnene får kendskab til, interesse for og viden og forståelse om edderkoppen.

Derudover kendskab til, interesse for og viden om naturens gang.

Delmål:

  • At børnene får kendskab til hvordan ser edderkoppen ud/ hvad er kendetegnet for en edderkop?
  • At børnene får kendskab er edderkopperne farlige?
  • At børnene får kendskab til kan man se forskel på en pige og en drenge edderkop?
  • At børnene får kendskab til hvor mange babyedderkopper får edderkoppen typisk og hvordan?
  • At børnene får kendskab til hvad spiser edderkoppen?
  • At børnene får kendskab til hvorfor laver edderkoppen spindelvæv?
  • Hvis man støvsuger en edderkop op, kan den så kravle ud af støvsugeren igen? Kan den overhovedet overleve i en støvsugerpose?

Inklusion

Vi skaber forudsigelighed gennem genkendelighed. Alle børn på Solstrålen skal være med. Samtidig skal vi respektere, hvis nogle at børnene er " lidt " bange. Vi behandler hinanden med respekt og anerkendende måde.

Vi deler børnene i hold for at styrke venskaber, føle sig anerkendt og respekteret i aktiv fællesskab i et lærende miljø.

Efterårsprojekt: Edderkoppen

# Læse historier om edderkoppen.

Sætte edderkoppefælder op ude på legepladsen.

# Synge sange om edderkoppen.

Gøre terrarie klar til edderkopperne. Tjekke fælder på legepladsen..

# Tegne edderkopper. Fodre edderkopper med fluer og sukkervand.

# Læse om edderkopper.

Lave kastanjeedderkopper

#Finde spindelvæv udenfor. Høre historie om edderkopper og snak om hvad vi har lært om dyret.

# Fodre edderkopper med fluer og sukkervand.

# Fodre edderkopper med fluer og edderkopper. Lave edderkopper i trylledej.

# Male trylledejsedderkopper.

Uge 43 og 44, 2014

Mandag den. 20/10

Tirsdag den. 21/10

Onsdag den. 22/10

Torsdag den. 23/10

Fredag den. 24/10

Mandag den. 27/10

Tirsdag de. 28/10

Onsdag den. 29/10

Torsdag den. 30/10

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise

Anja, Nadja og Louise