PLR 9 Solstrålen

1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner

Arbejdet med pædagogiske læreplaner er altid en proces som pågår løbende. Det vigtigste i den pædagogiske praksis er altid det levende liv i børnegruppen og fællesskabet mellem børn og deres voksne. At vi sikrer det gode børneliv med konstant øje for trivsel, læring og udvikling både for det enkelte barn og i fællesskabet børn og voksne imellem. Vi bruger de pædagogiske læreplaner både som et internt arbejdsredskab og samtidig vores ansigt udadtil omverdenen.

Afrapporteringsperioden har været præget af endnu en omstrukturering af dagtilbuddene, således at dagtilbud Nordøst i dag er det gamle dagtilbud Nordøst, med afdelingerne Havndal Børnehave, Børnehuset Solstrålen, samt Børnehuset Unoden og Korshøj Børnehave, og den gamle dagtilbud Dronningborg med afdelingerne Børnehusene Himmeldalen, Rismøllen, Midgaard, Bækkestien og Skovly Børnehave. Børnehuset Unoden og Korshøj børnehave er i dag en sammenlagt institution; Børnehuset Harridslev. Afrapporteringsperioden skal derfor forstås både som et blik ind i den tidligere struktur med to dagtilbud, og samtidig et fælles fundament for den pædagogiske faglige indsats og kultur med høj kvalitet i kerneopgaven: børnenes trivsel, sundhed, læring og udvikling i dagtilbud Nordøst i dag og fremadrettet.

Siden juni 2014 er tre af dagtilbuddets afdelinger deltagere i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. Her har det pædagogisk faglige arbejdet med udgangspunkt i læreplanstemaerne om end været endnu mere struktureret og systematiseret end det på nuværende tidspunkt er gældende for resten af dagtilbuddets afdelinger. Dele af afrapporteringen og særligt det fremadrettet pædagogisk faglige arbejde følger grundtanken og flere af elementerne i Fremtidens Dagtilbud.

Vi har i PLR9 fået en gennemarbejdet ramme der kan sikre og bruges til at systematisere, udvikle og dokumentere, hvordan vi arbejder fagligt og refleksivt. Arbejdet i dagtilbuddet de forløbende to år har klart givet et mere nuanceret og skarpt billede af dagtilbuddets pædagogiske profil, dens styrker og udviklingspotentiale. En gennemgang af 9 punkts modellen vil i det efterfølgende give et indblik og klarhed over, hvad vi har arbejdet med og hvor vores indsatsområder har været. Afrapporteringen tager afsæt i dagtilbuddet for det der er vores fælles fundament, hvorefter afdelingernes særpræg i temaerne dokumenteres i form af SMITTE modeller, som pædagogisk arbejdsredskab.

Vi har gennem årsplanen tilstræbt, at alle børnene stifter bekendtskab med alle seks kompetencer i en eller anden udstrækning. Årsplanen har været fælles for alle dagtilbuddets afdelinger. Det har samtidig været målet at kunne koble Aftalemålet indgået med Randers Byråd, sprogvurderingen og Børne Miljø Vurdering med pædagogiske læreplaner, så der kontinuerligt skabes rød tråd mellem lovgivning, centralt stillede opgaver og egne visioner og intentioner. Overordnet har vi en fælles ramme og retning. Relation og råderum er defineret så afdelingerne har kunnet bære deres eget særpræg ind i læreplans arbejdet i aktiviteter og metode. Afrapporteringen vil derfor være dagtilbuddets fælles for punkterne 1 – 5, samt punkt 8 og 9. Punkterne 6 og 7 er konkrete og tager i afsæt i de enkelte afdelingers kontekst og pædagogisk faglige praksis i aktiviteter og metode.

Arbejdet med SMITTE-modeller er præsenteret som systematisk og pædagogisk redskab til planlægning, udførelse, evaluering og dokumentering af faglig indsats og læringsrum for børnene i dagtilbuddet. Det er forskelligt hvor meget afdelingerne kendte til arbejdet med SMITTE-modellen, men det er for 2014 og frem aftalt som fælles tilgang og metode for dagtilbuddets otte afdelinger.

2. Dagtilbuddets værdier

Dagtilbuddets værdigrundlag er grundlæggende for alt arbejde, relation og fællesskab i vores dagtilbud – alt fra børn, forældre, medarbejdere/kollegaer imellem til tværfaglige samarbejdspartere, forvaltning og til politisk niveau.

Forpligtende fællesskaber

Det betyder for os:

  • At alle, uanset hvilke forudsætninger, baggrund og kompetencer de har, kan forvente at vi møder dem med åbenhed og respekt som individ og med betydning i fællesskabet.
  • At børn mærker at blive mødt med en tilpas rummelighed i dagtilbuddet, der gør at de får et godt børneliv i vuggestuen og børnehaven.
  • At der er plads til mangfoldighed og at dette bruges som en ressource, hvor/for at give lige muligheder, skal vores tilgange i relationerne være forskellige.
  • At samarbejdet mellem forældre og medarbejdere er gensidigt forpligtende, hvor forældreinddragelse og dialog er essentielt for det gode børneliv – både for deres eget barn og gruppen af børnene i fællesskabet.

Anerkendelse

Det betyder for os:

  • At vi er ressource og relations orienteret. Vi har til enhver tid øje for og tager udgangspunkt i barnets kompetencer og skaber et understøttende læringsmiljø der skaber gode muligheder for barnets alsidige udvikling.
  • At vi møder hinanden, barnet og familien med nærvær og anerkendelse.
  • At vi er anerkendende i tale og handling. Vi er kulturbærer for tonen og omgangsformen i dagtilbuddet, dvs. vi taler anerkendende til hinanden, vi i tale sætter frem for i rette sætter, og hjælper barnet ved at møde det med forståelse og omsorg, men samtidig med en tydelighed i relationen mellem barnet og den voksne.
  • Barnet bevarer sin værdighed, med fokus på italesættelse af barnets eller gruppens handlinger. Det at barnet altid bevarer sin værdighed er vigtigt, også når det har været på afveje. Det er vigtigt at fokusere på handlingen og ikke mennesket bag handlingen. Forholdet mellem barnet og den voksne er altid ligeværdigt, men aldrig jævnbyrdigt.

Ordentlighed

Det betyder for os:

  • At ordentlighed som begreb og i handling er fundamentet for fællesskab, relationer og inklusion.
  • At alle der kommer i dagtilbuddet mødes med en god tone, at vi taler ordentligt til hinanden og altid har tillid til at vi vil hinanden det bedste.
  • At vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
  • At vi i fællesskabet er kulturbærer for respektfuld og ordentlig tilgang og omgang med vores medmennesker og det omkring os.

Glæde

Det betyder for os:

  • At børnene mødes med nærvær, glade, engagerede og smittende voksne, når de kommer i dagtilbuddet.
  • At børnene møder empatiske voksne og de i relationen oplever de bliver og føler sig forstået og at vi formår at regulere os i forhold til børnene.
  • At glæden ligger i kulturen, lærings og børnemiljøet. De voksne er medskabende og reflekterende på hvad de bringer ind i eller med til det gode børneliv.
  • At vi altid tilstræber glæde ved at lære og give viden, og at få oplevelsen af at "kunne".
  • At glæde ved at være en del af et inkluderende fællesskab.

3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner

I dagtilbud Nordøst vil vi fremme høj kvalitet i omsorgen for og interaktionen med det enkelte barn og fællesskabet som helhed.

Vi arbejder derfor ud fra følgende pædagogiske principper:

  • Udgangspunktet er altid fællesskabet og relationerne ud fra en anerkendende og ressource orienteret tilgang.
  • ICDP metoden og de 8 samspilstemaer omsættes i handling som pejlemærker i vores samspil og fællesskab med børnene og hinanden. Børns læring styrkes gennem samspil med og relationer til gode rollemodeller
  • Vi møder barnet med en positiv forventning om " at barnet kan godt" – "du kan noget – du er noget værd" og dermed skaber en hverdag hvor troværdighed, tillid og tryghed er nøgleord. Social understøttelse
  • En overordnet daglig struktur med systematisk, reflekteret og velplanlagt pædagogisk praksis med høj faglighed og læringsmuligheder for børnene.
  • En hverdag præget af engagement, involvering og meningsfuldhed. Aktiv deltagelse i børnefællesskabet og i læringsaktiviteterne ved at stille nysgerrige, undersøgende og opfølgende spørgsmål.
  • Vi fokuserer på barnets ressourcer og skaber differencerede læringsmuligheder, så barnet bliver udfordret og understøtter dets evner og læringsmuligheder, så barnet/børnene inkluderes i læringsfællesskabet og i forhold til barnets nærmeste udviklings zone
  • Vi arbejder med inddeling af børnene i mindre grupper og med stor fokus på brug og udnyttelse af dagtilbuddets fysiske rammer indendørs og udendørs.
  • Målrettet og systematisk præsentation og guidning på formål og målet med en bestemt aktivitet. ex. visuel guidning i mellemrummet fra en aktivitet til en anden.
  • Aktivt arbejde med børnemiljøet, fysisk, psykisk og æstetisk, for at skabe inspirerende og stimulerende lærings og legemiljøer i børnegruppen og på tværs af alder og dagtilbuddets afdelinger.
  • Aktive deltagende pædagogisk personale, der får følgeskab og er tætte på børnefællesskaberne.
  • Aktiv og forpligtende forældredeltagelse i barnets dagtilbudsliv

4. Dagtilbuddets læringsforståelse

Gode læringsmiljøer kræver engagerede pædagogisk medarbejdere. For at skabe kvalitet, læring og udvikling er det essentielt at skabe en stærk faglig kultur, hvor vi kontinuerligt reflektere på egen og hinandens praksis i dannelsen af gode læringsrum.

Vores læringsforståelse tager udgangspunkt i:

  • At børn lærer på alle tidspunkter i alle situationer.
  • At børn har forskellige måder at lære på.
  • At en sammenhængende indsats på alle fagområder styrker læring og udvikling.
  • At læringsmiljøet indrettes, så det understøtter etablering af børns legefællesskaber
  • At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børns trivsel, læring og udvikling.

Læring og udvikling sker i gode relationer, gennem en mangfoldighed af processer, på alle tidspunkter og i alle situationer. Vi fordrer et dynamisk læringsmiljø, som opstår i samspil mellem det enkelte barn, børnegruppen, det pædagogiske personale og det pædagogiske indhold. I forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud er det den didaktiske firkant.

Gennem leg og læring ønsker vi at skabe et miljø, der forbereder børn på, hvordan livet kan tackles med alle dets valg, muligheder og usikkerhedsmomenter.

Et godt læringsmiljø er et miljø, hvor børn lærer både af egne erfaringer, inspiration, guidning og understøttelse i fællesskabet børnene imellem, og nærværende og engagerede pædagogiske medarbejdere. Vi skal skabe læringsmuligheder, hvor vi udfordrer børnenes nysgerrighed, fantasi og udviklingsparathed, i differencerede læringsmiljøer, og med mulighed for at barnet lærer mest muligt. Vores udgangspunkt er, at børn "kan" – børn kan alting – på børnemåde – på det udviklings lærestadie(trin) de nu engang er på. Centralt er det, at den voksne er anerkendende i læringsrummet og samtidig den der sætter inspirerende rammer, udfordre og støtter barnet i læreprocessen. Vi er bevidste om at skabe og understøtte situationer, der giver mulighed for fordybelse og læring. Læring som meningsfuld fordybelse. Vi snakker sammen, stiller undrende og uddybende spørgsmål, der fremmer at barnet får sin personlighed med ind i processen. Læring som social interaktion. Vi tror på, at barnet lærer gennem undersøgelse, øvelse og refleksion. De lærer at sætte ord og historie på processen, et projekt, legen eller det vi står i. Læring som nyskabende og kreativ virksomhed.

Vi skaber rum til læring ved, at barn og voksne sammen er i en skabende læreproces. Fysisk aktivitet styrker børnenes trivsel, læring og udvikling. Bevægelse og fysisk aktivitet forbedrer børnenes logiske tænkning, opmærksomhed, selvopfattelse og er et aktivt redskab til udvikling af mentale, følelsesmæssige og sociale processer. Vi griber det børnene er optaget af, deres nysgerrighed og undren og giver varierende fysiske aktiviteter, som giver børnene passende udfordringer. Læring gennem bevægelse. Legen er en stor læreproces, hvor børnene netop undersøger, eksperimentere, føler, ser på og efterligner.

Læring er en proces, hvor barnet er aktiv medskaber sin egen læring, alene eller sammen med andre, i et spontant eller planlagt forløb. Relationen mellem barn og medarbejder er dialogbaseret, med øje og handling for meningsgivende læringsrum og miljøer for barnet og giver plads til forpligtende deltagelse og indflydelse, så barnet også kan forfølge egne interesser og projekter.

Læringsmiljøet tager afsæt i den konkrete kontekst for institutionen. Det vil sige, at der foretages en faglig vurdering af, hvordan læringsmålene kan kobles med, hvad disse børn, i denne institution, på denne årstid m.m. lige præcis brug for.

Når vi taler om læring i dagtilbuddet, handler det ikke alene om at gøre børn skoleparate, men også om at dagtilbud kan medvirke til, at vores børn bliver livsparate og robuste.

5. Børnemiljøet

Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud i Danmark lave en skriftlig BørneMiljøVurdering, som skal finde sted i den enkelte afdeling/enhed. Dagtilbudsloven fastslår, at børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. BMVén skal tage udgangspunkt i børnenes fysiske rammer og det psykiske og æstetiske miljø. Det er et krav, at børnenes eget perspektiv inddrages.

Afdelingerne har forskellig metode for arbejdet med børnemiljøvurdering, dog med det fælles islæt, at Børnemiljø skal medtænkes i SMITTE modellerne. Der ses en differenceret og usystematisk brug af børnemiljø vurdering i afdelingernes nuværende arbejde. I 2015 er det vores mål at arbejde mere målrettet og systematisk med Børnemiljø og dagtilbudstermometeret.

Arbejdet med børnemiljøet skal være et af de bærende søjler og kobles direkte på dagtilbuddet fælles fokus og læringsmiljøer.

Overordnede mål:

  • Forbedre børnenes læringsmiljøer
  • Styrkelse af børnenes sociale kompetencer og relationer
  • Udvikle børnenes empati og evne til at give omsorg
  • Udvikle børnenes samarbejdsevner
  • Sikre at alle børn har mindst en god ven PLR9 Afrapportering af pædagogiske læreplaner 2014 – Dagtilbud Nordøst – Børnehuset Solstrålen
  • Børnehuset Solstrålen

Delmål:

  • Afdække børnenes oplevelse af og mening om det fysiske, psykiske og æstetiske miljø – lave handleplan
  • Lave sociogrammer – afdække og udvikle relationerne mellem børnene
  • At børnene øver sig i samarbejde gennem leg
  • At børnene øver sig i empati og omsorg gennem leg

Dette er kun et udpluk af sammenhæng, mål, overvejelser og metode. Der nedsættes en dialogisk og refleksiv gruppe på tværs af dagtilbuddets afdelinger, der får til opgave at skabe fælles fundament, systematik og planlægning af børnemiljøvurdering, som efterfølgende faciliteres på afdelingernes pædagogisk faglige møder, herefter igen udmøntet i SMITTE modeller og udført i relation og handling med børnene.

6. og 7. De pædagogiske læringsmål, samt pædagogiske metoder og aktiviteter

SMITTE på eksperiment/projekt med Fokus på bøger, oplæsning og forældredeltagelse

Tid: januar/februar-14 (opstart uge 2)

Sammenhæng

I forbindelse med dagtilbuddenes aftalemål 2012-14 med Randers Kommune, er der iværksat et stort fælles inklusions projekt. I tilknytning til dette, skal der laves et fælles pædagogisk eksperiment i Solstrålen. Det pædagogiske arbejde vil kontinuerligt blive holdt op mod dagtilbuddets værdier: Glæde, ordentlighed, forpligtende fællesskaber og anerkendelse. Vi vil inddrage elementer fra sprogpakken ved, at have fokus på 3 af de understøttende sprogstrategier (hjælpe barnet med at sætte ord på, forklare ord barnet ikke kender i forvejen og fortolk og udvid hvad barnet siger) og dialogisk læsning. I forhold til læreplantemaer vil der være særlig fokus på de sproglige og sociale kompetencer. Fra institutionens udviklingsplan er det specifikt, at få forældrene på banen ift. inklusionstanken, der skal arbejdes med.

Vi ved:

  • At børns handlekompetencer ift. sprog og sociale kompetencer er vigtige, ift. at være inkluderet og at kunne inkludere andre.
  • At børns læring fremmes ved at arbejde i mindre grupper med nærværende voksne, de voksne som gode rollemodeller.
  • At vi skal arbejde inden for barnets NUZO (nærmeste udviklingszone), dvs. dele børnene op ift. til alder og udvikling, kunne differentier de pædagogiske tiltag.
  • At tidlig indsats er vigtig.

Mål

Børn:

  • At børnene bliver mere inkluderende. At børnene omgås bøger med glæde og respekt. At børnene får en positiv sproglig udvikling.
  • At børn oplever glæde ved bøger (det skrevne sprog, oplæsning, genfortælling)

Forældre:

  • At de bliver bevidste og aktive i forhold til inklusionstanken

Personale:

  • At få formidlet budskabet til forældrene om, hvor vigtige de er i inklusionsarbejdet.

Inklusion

Vi har altid positive forventninger til barnet og ser forskellighed som en ressource i gruppen. Vi støtter børnene og forældrene i at udvikle socialt ansvar. Vi støtter børnene i at være aktive og deltagende i forskellige fællesskaber

Tiltag

Med udgangspunkt i bøger, oplæsning, sproglig opmærksomhed mm

For 3-5 årige: Besøge hovedbiblioteket, deltage og/eller lave højtlæsning der. Arbejde med "kapitel" bøger, børnene skal øve i at opsummere fra dag til dag. På skift får børnene en bog med hjem, som de skal læse sammen med forældrene og så genfortælle til samling i børnegruppen. Book bogbussen til at komme. Arrangere højtlæsning på skolens bibliotek. Fremstille en fællesbog om mus (januar måneds fokusord. Lave drama i samarbejde på tværs af grupperne. Visualisere bogstaver , klappe navne.

Tegn

3-5 årige:

  • Børnene giver udtryk for at de har læst bogen sammen med forældrene.
  • At de kan lytte til hinandens fortællinger.
  • At de selv kan genfortælle dele af bogens handling.
  • At der er fremstillet selvlavede bøger
  • At børnene viser engagement og kan koncentrere sig ved samlingerne.
  • At børnene respekterer hinandens "taletid"

Vuggestuen:

  • At forældrene bruger vuggestue biblioteket.
  • Børnene viser glæde ved at læse bøger, at de medbringer bøger, er aktive ved dialogisk læsning, at de ældste kan genfortælle noget af det vi har læst.

Evaluering

På midtvejsmøde d. 21-1-14 vil vi videns dele og evt. lave justeringer

Praksisfortællinger

Dialog om hvor vi ser vores værdigrundlag.

Optælling af hvor mange der har lånt i vuggestuebiblioteket.

Registrering af tidspunkter, hvor vi arbejder differentieret ift børnenes udviklingstrin og alder.

Sammenskriv af evalueringsnotater fra eksperiment om bøger-læsning-inklusion.

(pf-møde d. 26-2-2014 + stuemøder)

Vi oplever at børnene respekterer at "børnehavebiblioteket" må man kun kigge i sammen med forældre eller andre voksne.

Rødder børnene er gode til at sortere bøgerne. De ved at der er "hovedbiblioteksbøger" der skal passes særligt på.

Praksisfortællinger: På en madras i vuggestuen ligger 2 af de ældste børn på maven og kigger i hver sin bog. De har begge smidt sko og strømper. På spørgsmål fra den voksne om hvad de laver – kigger de op med et stort smil og siger: "vi læser bog".

3 af de ældste børnehavepiger kommer en dag på eget initiativ over i vuggestuen og tilbyder at læse op af medbragte bøger – hvilket de efterfølgende gør.

En vuggestuepige ligger ude i krybben og skal til at sove, hun har en bog med ud. Ved forbi passage kan det høres at hun ligger længe og "læser højt" for sig selv.

Fra vuggestuen har man i perioden efter samling gået ud og læse i mindre grupper. Når den voksne har annonceret: nu skal vi ud og læse – ser man en flok små børn der jubler og løber ud og råber: "os mig, os mig"

I vuggestuen så man en af de største piger efter en samling med oplæsning, efterfølgende selv tog en bog og begyndte at læse for de andre (Foto)

I den ene gruppe har eksperimentet udviklet sig til at børn også beder om selv at måtte medbringe bøger som de "læser op" for resten af gruppen. Indtil videre har 6 børn gjort det.

De store piger i gruppen er selv begyndt at arrangere oplæsninger.

Børnene har lært nye ord og vendinger: (specielt i den ældste børnegruppe) vi har gentagne gange hørt: "Smage sin egen medicin", "meteor", "skolepsykolog", "pisselet" brugt i anden sammenhæng

Bedre til at inkludere

Børnehavegrupperne oplever at børnene sidder stille og koncentreret og er blevet gradvis bedre til at give "oplæseren" plads og ro til at være på. Oplæseren har fået en succesoplevelse

I vuggestuen opleves det, at børnene er blevet bedre til at bytte bøger skiftes til at se i den ene og anden bog

Om forældreengagement

Flere mødre er kommet med bøger i vuggestuen, bøger som de fortæller, at børnene holder meget af derhjemme.

Nana en lille vuggestuepige vil gerne have kinabogen hvor udlånene skrives ned, med hjem. Det kan/må hun ikke. En anden mor der har overværet det – finder på at lave en anden kinabog, som børnene kan få med hjem og tegne og klistre noget i. På et tidspunkt finder Nana denne yndlingsbog frem til en lille dreng hun vil trøste.

Ingen forældre har bedt om hjælp ift tid/overskud til at have bogen med hjem – men ikke alle har skrevet sig på. Vi ved at nogen har set sedlen meget sent i forløbet.

Til overvejelse

Hvad vil vi gøre ved det og hvordan ift til vores mål om alle??

Krummerne vil lade projektet køre så længe der er opbakning, spørge ind til og opfordre de forældre der mangler

Ift understøttelse af de 3 udvalgte sprogstrategier.

De er blevet brugt rigtig meget i forbindelse med læsning hjemme og den senere genfortælling i gruppen. Efterfølgende har vi hørt de beskrevne nye ord og vendinger i andre sammenhænge.

Ift at inddrage forældrene og få dem gjort opmærksom på deres vigtige rolle ift at børn bliver inkluderende.

Vi har beskrevet eksperimentet og forældrene har kunnet læse: " overordnet handler eksperimentet om at lære børnene, at være inkluderende(dvs. være åben over for at lege med alle, respektere hinandens forskellighed, ikke udelukke nogen fra fællesskabe). Og "vi har brug for Jeres hjælp"

Vi har benyttet os af "garderobesnakken" når forældrene har spurgt ind til, hvordan og hvorledes med bøgerne og hjemmelæsning. En forældre spurgte "bekymret" ind til om hendes barn havde snydt, da det tilfældigt var en kendt bog fra hjemmet som hendes datter skulle have med hjem.

8. Børn med særlige behov

I dagtilbud Nordøst har vi udarbejdet en fælles faglig standard for arbejdet med børn med særlige behov. Denne ligger i sin fulde længde andet sted på hjemmesiden og den betragtes som det pædagogiske personales arbejdsramme, samt som info til forældre. Det der beskrives her er et kort referat.

Den behandler følgende emner:

Tilgangen til børnene:

  • Er altid anerkendende og ressourceorienteret med udgangspunkt i ICDP` ens 8 samspilstemaer.
  • Der arbejdes inkluderende i indretningen af det fysiske rum, samt i tilrettelæggelse af de voksenstyrede aktiviteter. I de børnestyrede aktiviteter (leg) ses det som en mulighed at det pædagogiske personale indgår og arbejder reflekteret med lige mulighed for deltagelse af alle.
  • Der arbejdes med at eliminere såvel børnenes, som de voksnes marginaliseringsprocesser via sociogrammer, relationsmatrix, eksperimenter og handleplaner.

Kommunikations og refleksionskultur:

  • Prioritering af refleksionsrum, hvor der arbejdes med kvalitet i kerneopgaven via sparring og feedback.
  • Vi reflekterer over praksis gennem et tillidsfuldt samarbejde hvor det er muligt at stille anerkendende og nysgerrige spørgsmål til egen og andres måder at handle i praksis.
  • Vi skelner mellem tid om børn og tid med børn. Tid med børn har 1. prioritet, men tid om børn skal også være til stede for at skabe kvalitet i løsningen af opgaven. Det planlægges derfor stramt omkring afholdelsen af møder/refleksionsrum og disse er altid med dagsorden for at sikre en systematisk og tidsprioriteret fokus.

Systematik og struktur

Arbejdet i forhold til de udlagte midler er struktureret forskelligt i afdelingerne. Alle skal dog arbejde efter disse fastlagte principper:

  1. Barnet med særlige behov skal ikke selv opleve at der bliver arbejdet specifikt med det, ligesom de andre børn heller ikke skal have den oplevelse.
  2. Alle har ansvar for og skal kunne løse opgave omkring arbejdet med børn med særlige behov.
  3. Vi har ikke eksperter, men personaler med særlig viden omkring børn med særlige behov (f.eks. også sprog, natur), som der kan sparres eller videns deles med.
  4. Definitionsmagten på opgaven ift. Arbejdet med børn med særlige behov skabes i fællesskabet i personalegruppen.

Proceduren omkring et barn med særlige behov er:

  • Når der opstår en bekymring deles den altid med forældrene og disse inddrages.
  • Der udarbejdes en handleplan, hvis det skønnes nødvendigt. I handleplaner står specifikt beskrevet hvad der skal arbejdes med i institutionen og i hjemmet.
  • Der tilknyttes en primærpædagog som er ansvarlig for den tætte forældrekontakt og ansvarlig for at alle arbejder ud fra handleplanerne.
  • Barnet kan bringes på tværfagligt gruppemøde i samråd med forældre og pædagogisk leder og forældrene inviteres til at deltage. Der skal udarbejdes handleplan efter et sådan møde, hvis bekymringen fortsat er til stede.
  • På sigt skal videosupervision (ICDP) være et arbejdsredskab omkring den voksnes relations- og interaktionskompetencer er i spil, især i forhold til børn med særlige behov.

Forældresamarbejdet

Forældrene er eksperterne på deres børn og samarbejdet forgår i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Arbejdet med inklusion og børn med særlige behov opfattes som en fælles opgave og der er derfor udarbejdet en forældrepjece omkring inklusion. Heri står beskrevet hvilke forventninger, der er til forældre og hvad de kan forvente af os.

9. Dokumentation og evaluering

Dokumentation og evaluering kan gives til flere interessenter. Ofte er det nærliggende at dokumentere til forældrene, idet de derved får et indblik i barnets dag i dagtilbuddet. Vi søger at dokumentere og evaluere mere systematisk og på nye måder. Evalueringen har til sigte at anskueliggøre, hvad er godt og hvor er der plads til forbedringer, er læringsmålene nået og hvilke tegn på læring ser vi. Vi kan hele tiden kvalificere og justere så lærende fællesskaber bliver endnu bedre både fagligt, systematisk og relationelt.

Gennem hele processen dokumenteres der gennem foto, videooptagelser, børnenes tegninger og fortællinger der slutteligt samles i en bog til hver stue eller i barnets bog.

Evaluering tilbage til børnene er givet i forbindelse med Børnemiljøvurderingen som tidligere beskrevet. Her er åbenlys mulighed for vidensdeling og afprøvning af gode erfaringer til gavn for hele dagtilbuddet. Samtidig deltager Børnehusene Solstrålen, Rismøllen og Bækkestien i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud og har dermed muligheder for at gå forrest, fordybelse i evaluerings og refleksionsværktøjer i forbindelse med systematiske planlagte læringsmiljøer for børnene i mindre læringsfællesskaber. Det er i høj grad et øget fokus på egen praksis, hjemmeblindhed og vaner, og dermed medarbejdernes kompetencer i samspil med børnenes kompetencer, fællesskaber og bedst mulige læringsmiljøer.

Arbejdet med SMITTE-modeller skal stadig implementeres i afdelingerne, så de kontinuerligt fremstår som pædagogiske metode, dokumentation og evaluering. Vi skal stadig være nysgerrige på, hvordan vi evaluerer og sikre alle oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab. Vi skal være nysgerrige på os selv og hinanden og sikre en refleksionskultur, hvor vi tør give gensidig spejling af hinanden praksis som et naturligt redskab på at berige og kvalificere.