Kost

Formålet med kostpolitikken for 0-6 årige i Dagtilbud Nordøst er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad, børnene får, mens de er i dagtilbud.

Kosten skal følge de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning og være sund og varieret.

I Dagtilbud Nordøst følger vi fødevarestyrelsens anbefalinger om kost til børn i daginstitutioner i alderen 0-6 år.  

Forældre kan efter kulturel og/eller religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn.

Special- og diætkost til børn i dagtilbuddet skal være lægeligt begrundet. Diætkost er mad, som indgår i en behandling - f.eks. mad til børn med sukkersyge. Specialkost er mad, hvor enkelte fødemidler er udeladt, f.eks. til børn med allergi. I begge tilfælde skal kostomlægning ske efter drøftelse med familiens læge eller speciallæge.

Fejring af mærkedage, fødselsdage mm.: Forældre opfordres til at medbringe boller, frugt og lignende til fødselsdage og andre festlige anledninger. Et stykke kage kan også serveres. Til fødselsdag uden madpakker skal der serveres et måltidmad der erstatter et ordinært måltid, dvs. ernæringsmæssigt af god kvalitet.

Vi tilbyder måltider og drikkevarer løbende over dagen.

Morgenmad

Der tilbydes morgenmad fra kl. 6.30-7.30. Der serveres enten havregryn, havregrød/øllebrød, surmælksprodukt m Müsli eller Havrefræs/cornflakes samt rugbrød til morgenmad. Der tilbydes ikke pr. automatik sukker på morgenmad, men det er en mulighed.

Til frugt tid

I vuggestuen er fuld forplejning. Børnene tilbydes formiddagshaps og frugt, grød, brød eller lignende til eftermiddagsmad.

Eftermiddagsfrugten i børnehaven har I med hjemmefra i jeres frugtpose. Den kan indeholde flere slags frugt eller grøntsager, ostehaps, tørret frugt, et stykke brød eller yoghurt (ingen drikke yoghurt). Den skal kunne række til/hvis dit barn bliver sulten sidst på dagen.

Til frokost

Spiser vi madpakker eller er evt. med i Madordning. Vi foreslår madpakker der er varierede og sunde. Andet groft brød at variere madpakken med er rigtig godt. Put også gerne grøntsager i madkassen. Pjecen ”Giv madpakken en hånd” udleveres ved barnets start i børnehave gruppen.

Drikkevarer

Børnene tilbydes rigeligt med væske. Til madpakken kan tilbydes både vand og mælk. Til frugt og resten af dagen tilbydes vand. På tur dage må I gerne have en drikkedunk med vand i med. Ingen andre drikke varer i huset.

Sen eftermiddagshaps

For børnene der er i dagtilbuddet efter kl. 16 tilbydes frugtposen igen eller en rest fra madpakken.

Pjecer og retningslinjer for anbefalingerne findes her: